Punkt 1 (Mulig avl): Såfremt udviklingen af både rotten, samt søskende har udviklet sig i en positiv retning, kan der gives tilladelse til at anvende rotten i avl, så længe rotten opfylder nedenstående kriterier. Tilladelsen til at anvende rotten i avl skal bekræftes skriftligt (som oftest foregår via mail), hvilket skal være indhentet før og inden rotten benyttes i avl. Der kan søges om tilladelse til avl 1 måned inden rotten når den egnede avlsalder. Det ønskes at den valgte mage vendes med opdrætter inden parringen udføres, derudover ønskes det at afkommet sælges med en form for købsaftale som denne, og at opdrætter informeres om købere af afkommet. Opdrætter er altid behjælpelig med videre avl. Følgende skal gøre sig gældende for at man kan anvende rotten forsvarligt i avl: Hunnen er minimum 5 måneder og maksimum 10 måneder ved hendes første parring. Hun bør veje minimum 250 g, gerne 300 g og hun må maksimalt få 2 kuld. Anden parring må først finde sted 2 måneder efter fravænning af ungerne. Hannen skal være minimum 1 år ved parringen og bør veje minimum 450 g, gerne 500 g. Han må maksimum bruges til 3 kuld. Gældende for begge er at de skal have et godt sind, helbred og temperament.
Punkt 2 (Opdateringer): Køber aftaler at holde opdrætter opdateret om eventuel sygdom, død eller temperamentsændringer hos rotten. Dette er en væsentlig information for opdrætter i forbindelse med senere avl af søskende, som er det af opdrætters oprigtige interesse at følge rotten og dens videre udvikling. Ligeledes vil opdrætter via kuld hjemmesiden opdatere om ændringer i temperament eller alvorlig sygdom hos søskende eller forældre.
Punkt 3 (Pasning): Det forventes at rotten passes under ordentlige forhold, såsom fri adgang til frisk vand, sund kost dagligt, ordentligt bundlag og bur der passer til antallet af rotter i buret, samt ansvarlig og fornuftig pasning og pleje af rotten – herunder dyrlægebesøg og behandling ved behov. Hvis opdrætter bliver gjort bekendt om mislighold af rotten, og opdrætter ved selvsyn kan bekræfte dette, vil køber være bandlyst fra opdrætter indtil forholdene ændres. Opdrætter er villig til at samarbejde med køber, hvis dette er i købers interesse. Hvis der ingen ændringer sker, ser opdrætter sig nødsaget til at melde køber til dyreværnet.
Mislighold er: Dyremishandling og vanrøgt af rotten. Undladt dyrlægebesøg til trods for at dette var nødvendigt eller dårlige bur forhold – såsom manglende burskift, beskidte vandflasker osv.
Punkt 4 (Omplacering/aflivning): Skulle det ske at køber må skille sig af med rotten, skal opdrætter kontaktes om mulig overtagelse, med mindre køber selv har fundet et hjem til rotten, her skal den nye ejer godkendes og en ny købsaftale skal underskrives inden overtagelse af rotten, da købsaftalen følger med rotten – dette sker uden ekstra omkostninger for køber/ny ejer. Hvis rotten skulle ændre adfærd, skal køber kontakte opdrætter inden aflivning bliver besluttet, hvor det besluttes om rotten skal have en ekstra chance hos opdrætter eller om rotten har ændret sig i så voldsom grad at andre rotter kommer til skade, hvor aflivning bliver besluttet.
Punkt 5: Rotter fra moniis-rats, samt afkom af disse, må ikke afleveres i en dyrehandel, bruges til foderavl eller anvendes som foderdyr. De må ikke holdes alene, men skal bo i grupper af samme køn. Omplacering/salg af rotter, samt afkom fra moniis-rats må ikke ske til følgende: (Forhør om listen er ændret/opdateret hvis detet skulle blive aktuelt): (Hvis man ønsker uddybning til hvorfor disse står på blacklisten, kan dette gives)